fbp

FixYou Ambassadør

Kristian Høgenhaug

Triatlet

Triatlet | Sølv til EM Ironman og verdensrekordholder på cykeldistancen

Kristian Høgenhaug er en af Danmarks mest talentfulde triatleter på Ironman-distancen og en atlet der både bliver holdt øje med nationalt og internationalt. Han har allerede opnået imponerende resultater, herunder en anden plads til EM i Ironman i 2025 og han satte en ny Ironman cykelrute-rekord med en tid på 3:52:10 og en gennemsnitshastighed på 45,7 km/t. ved Ironman Frankenfurt i 2025.

Inden vi indgik et officielt samarbejde med Kristian, havde han allerede gået hos os i to måneder. På den måde vidste han, hvad vi kunne tilbyde, og hvordan vores behandlinger kan hjælpe ham med at optimere restitution, forebygge skader og præstere bedst muligt.

Kristian har store mål for fremtiden, og vi glæder os til at støtte ham i jagten på endnu flere topplaceringer på Ironman-distancen. Han træner målrettet, går op i detaljerne og viser, hvordan passion, dedikation og viden om restitution kan gå hånd i hånd.

Hos FixYou er vi stolte over at have Kristian med på holdet. Han repræsenterer alt det, vi står for: passion og en ægte kærlighed til sporten.

 

Kristian Høgenhaug
  • Triatlet
  • Sølv ved EM i Ironman 2025
  • Verdensrekord på cykelruten med en tid på 3:52:10 (2025)

Følg Kristian Høgenhaug

Har du en problematik?

Har du spørgsmål?

Ofte sete problematikker og skader hos triatleter

Triatlon stiller store krav til hele kroppen, da sporten kombinerer svømning, cykling og løb. Den høje træningsvolumen og kombinationen af tre discipliner kan føre til en række specifikke overbelastninger og skader:

Knæproblemer (løberknæ): Den repetitive belastning under løb, særligt efter cykling, kan føre til irritation omkring knæskallen og give smerter under løb eller op ad trapper.

Lænderyg og hofter: Langvarig cykling i fremadbøjet position kombineret med løb kan give overbelastning i lænderyg og hofter, især hvis core-stabilitet og hoftebevægelighed ikke er tilstrækkelig.

Skulderproblemer: Gentagne overhead-bevægelser under svømning stiller høje krav til skulderens stabilitet og mobilitet. Overbelastning kan føre til irritation, impingement eller nedsat bevægelighed.

Akillessener og lægmuskler: Overgangen fra cykling til løb, samt høj løbetræningsvolumen, kan belaste akillessenen og læggene og føre til irritation eller små skader, hvis restitutionen ikke er optimal.

Muskelspændinger og overbelastning: Særligt i baglår, hoftebøjere, skuldre og ryg, som alle er afgørende for effektiv bevægelse i de tre discipliner. Manglende restitution eller muskulære ubalancer kan nedsætte performance og øge risikoen for skader.

Hvordan kan en sportsklinik hjælpe en triatlet?

En sportsklinik spiller en central rolle i forebyggelse, behandling og optimering af præstation for triatleter. Triatlon kombinerer svømning, cykling og løb, hvilket stiller store krav til hele kroppen – især skuldre, ryg, hofter, knæ og ankler – og kræver nøje balance mellem træning, restitution og teknik.

Fysioterapi kan hjælpe med at reducere risikoen for skader ved at identificere muskulære ubalancer og kompensationsmønstre, som kan opstå ved høj træningsvolumen og gentagne bevægelser i svømning, cykling og løb. Gennem målrettede øvelser, stabilitetstræning og mobilitetstræning arbejder vi med at optimere funktion og forebygge overbelastninger – særligt i skuldre, lænd, hofter, knæ og ankler, hvor triatleter oftest oplever problemer.

Sportsmassage bidrager til at løsne spændinger, fremme restitution og øge blodgennemstrømningen. Regelmæssig behandling hjælper kroppen med at komme sig hurtigere efter lange træningspas og konkurrencer, samtidig med at den kan afsløre tidlige tegn på overbelastning, før de udvikler sig til egentlige skader.

Sportsakupunktur kan anvendes som et supplerende redskab til at lindre smerter, afspænde muskulatur og reducere inflammation. Behandlingen understøtter kroppens naturlige helingsprocesser og kan være effektiv både til forebyggelse og restitution mellem træningspas og konkurrencer.

Vores team har specialiseret sig i sport og arbejder dagligt med eliteudøvere. Vi har derfor en dyb forståelse for de biomekaniske og mentale krav, triatlon stiller – og vi er stolte af at kunne støtte atleter som Kristian Høgenhaug i jagten på toppræstationer og en lang og skadesfri karriere på Ironman-distancen.