fbp

Medlemsbetingelser

Opdateret 28.01.2026

Vilkår og betingelser for Medlemskab

Medlemskabet er personligt og kan ikke overdrages til andre.
Medlemskabet giver ret til én behandling der gælder i 30 dage fra betalingsdato og kan ikke anvendes til kontant udbetaling eller ombyttes til andre ydelser.

Det er medlemmets eget ansvar at booke sin behandling i god tid.
FixYou Sports Clinic kan ikke holdes ansvarlig, hvis medlemmet ikke kan opnå ønsket tid, herunder hvis kalenderen er fuldt booket.
Ubrugte behandlinger kan ikke overføres efter de 30 dage til efterfølgende periode og bortfalder efter 30 dage.
Behandlingstype (fysioterapi, sportsmassage, sportsakupunktur m.v.) fastlægges i samråd med behandler og afhænger af sundhedsfaglig vurdering.
Medlemskabet har en minimumsbindingsperiode på 6 måneder. Herefter kan medlemskabet opsiges med løbende måned.
Medlemskabet kan ikke kombineres med andre rabatter, kampagner og lignende.

 

Aflysningspolitik, betaling og misligholdelse

Aflysning af en booking skal ske senest 24 timer før den aftalte tid.
Ved for sen aflysning eller udeblivelse opkræves et gebyr svarende til 50 % af behandlingens normale pris, i overensstemmelse med FixYou Sports Clinics generelle aflysningspolitik.
Medlemskabet betales forud månedligt via automatisk betaling.
Ved manglende eller forsinket betaling forbeholder FixYou Sports Clinic sig retten til midlertidigt at suspendere medlemskabet, indtil betaling er gennemført.
Gentagen udeblivelse, manglende betaling eller anden væsentlig misligholdelse af vilkårene kan medføre ophævelse af medlemskabet uden refusion.

Særligt om forsikring

Dækning af behandlinger via forsikring kan ikke modregnes i medlemskabet.
Afregning vedrørende forsikringsdækning sker udelukkende direkte mellem det pågældende forsikringsselskab og medlemmet.
Medlemmet bærer det fulde ansvar for at sikre, at forsikringen kan anvendes i forbindelse med medlemskabet, herunder at forsikringen dækker de relevante ydelser og vilkår.

 

Privatliv, GDPR og kommunikation:

Information om automatiseret kommunikation

Ved at oplyse dit telefonnummer og/eller din e-mailadresse giver du samtykke til, at FixYou Sports Clinic må anvende disse oplysninger til at sende dig service- og driftsrelateret kommunikation.

Dette kan omfatte:

    • Bekræftelser og påmindelser om bookede behandlinger,
    • Ændringer eller aflysninger af tider,
    • Information vedrørende dit medlemskab, betaling eller vilkår,
    • Anden nødvendig kommunikation relateret til dine behandlinger og dit kundeforhold.
    • Kommunikationen kan ske via e-mail, SMS eller push-beskeder og kan være helt eller delvist automatiseret.

Samtykke og databehandling

FixYou behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).

Dine kontaktoplysninger anvendes udelukkende til formål, der er nødvendige for at:

    • Administrere dit medlemskab,
    • Levere sundhedsfaglige ydelser,
    • Opfylde aftalen mellem dig og FixYou.
    • Dine oplysninger videregives ikke til tredjemand til markedsføringsformål uden særskilt samtykke.

 

Fravalg og rettigheder

Du kan til enhver tid:

    • Opdatere eller ændre dine kontaktoplysninger,
    • Gøre indsigelse mod ikke-nødvendig kommunikation,
    • Anmode om indsigt i, rettelse eller sletning af dine personoplysninger, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Betaling:

Vilkår om betaling, betalingsinformation, betalingsinterval og betalingsfrist

Medlemskabet betales forud månedligt via automatisk betaling med det angivne betalingskort.
Den månedlige betaling trækkes automatisk på den dato, hvor medlemskabet er oprettet, og herefter én gang pr. måned, indtil medlemskabet opsiges korrekt i henhold til gældende vilkår.
Eventuelle ekstra behandlinger, gebyrer eller ydelser ud over medlemskabet afregnes særskilt og kan enten: trækkes automatisk via det registrerede betalingskort, eller afregnes på tidspunktet for behandlingen.

Det er medlemmets ansvar at sikre, at der til enhver tid er gyldige betalingsoplysninger tilknyttet medlemskabet.

 

Gebyr, afgifter og renter

Der opkræves ingen oprettelses-, administrations- eller betalingsgebyrer ud over det oplyste oprettelsesgebyr og den aftalte medlemspris.
FixYou Sports Clinic opkræver ingen renter eller finansieringsomkostninger i forbindelse med den månedlige betaling af medlemskabet.

Ved manglende eller afvist betaling forbeholder FixYou Sports Clinic sig retten til:

    • Midlertidigt at suspendere medlemskabet,
    • Opkræve eventuelle gebyrer i henhold til gældende lovgivning,
    • Og i sidste instans ophæve medlemskabet ved fortsat misligholdelse.

Oplysninger om betalingskort

Ved oprettelse af medlemskab skal der registreres et gyldigt betalingskort.

De angivne kortoplysninger anvendes udelukkende til:

    • Betaling af medlemskabet,
    • Betaling af ekstra ydelser eller gebyrer i henhold til medlemsvilkårene.

FixYou Sports Clinic opbevarer ikke fulde kortoplysninger, og al betaling håndteres via en sikker og godkendt betalingsudbyder i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og databeskyttelseskrav.

Binding, varighed, betingelser for opsigelse og FixYou’s ret til opsigelse

Medlemskabet indgås med en bindingsperiode på 6 måneder regnet fra oprettelsesdatoen.
Efter udløb af bindingsperioden fortsætter medlemskabet som et løbende abonnement, som kan opsiges af medlemmet med løbende måned.
Opsigelse skal ske via skrift til klinikken. Opsigelsen er først gældende, når den er registreret og bekræftet af FixYou Sports Clinic.
Allerede betalte perioder refunderes ikke, uanset om medlemskabet opsiges før periodens udløb.

 

FixYou Sports Clinic´s ret til opsigelse

FixYou Sports Clinic forbeholder sig retten til at opsige et medlemskab med øjeblikkelig virkning ved væsentlig misligholdelse, herunder men ikke begrænset til:

    • Gentagen manglende eller forsinket betaling,
    • Gentagne udeblivelser eller overtrædelse af aflysningspolitikken,
    • Uhensigtsmæssig eller krænkende adfærd over for personale eller andre kunder,
    • Misbrug af medlemskabet eller forsøg på omgåelse af vilkårene.

Ved ophævelse som følge af misligholdelse ydes der ingen refusion af allerede betalte beløb.

 

Ændringer i medlemskabet

FixYou Sports Clinic forbeholder sig retten til at foretage ændringer i medlemsvilkår og priser med minimum 30 dages varsel. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret skriftligt.

 

Opsummering og accept

Ved at afgive initialer bekræftes det, at ovenstående vilkår er gennemlæst og accepteret.

Ved underskrift indgås en bindende medlemsaftale med FixYou Sports Clinic, som er juridisk gældende fra underskriftsdatoen.