fbp

Døjer du med Hovedpine og Nakkesmerter?

30. april 2018

Mange mennesker i Danmark oplever nakkesmerter og hovedpine. 30-50% af den danske voksne befolkning oplever nakkesmerter og/eller hovedpine i løbet af et år. Det er ikke så underligt, da mange mennesker i nutidens samfund bruger tid foran en skærm eller udfører andre aktiviteter hvor hovedet og nakken bøjes fremover. En uhensigtsmæssig nakke/hals stilling påvirker holdning og bevægeligheden af nakkehvirvlerne i negativ retning. Denne uhensigtsmæssige holdning medfører, at nakke- og brystmusklerne bliver anspændte og hals- og rygmusklerne bliver inaktive, hvilket kan give smerter og hovedpine. Nakkesmerterne vil typisk forekomme af spændinger, ømhed og/eller nedsat bevægelighed af nakken. Nakkesmerterne kan både være nyopståede eller kroniske. Nyopståede smerter omfatter både smerter der ikke tidligere er oplevet, men også smerter af gentagne episoder. Den enkelte episode bedres typisk over de første uger, men ofte vil mennesker opleve at smerterne er vedvarende eller de vender tilbage af flere omgange.

hvad kan du selv gøre mod nakkesmerter og hovedpine?

hvis du sidder meget foran en skærm når du arbejder, er det en god idé at rejse dig og evt. gå lidt rundt, eller arbejde stående nogle gange i løbet af dagen. Derudover bør du også gøre det til en vane at rette dig op, sænke skuldrene og trække hagen en anelse ind når du arbejder eller udføre andre aktiviteter hvor hovedet bøjet fremover.

I Danmark er der udarbejdet kliniske retningslinjer for behandling af nyopståede og kroniske uspecifikke nakkesmerter. Disse retningslinjer beskriver og vurdere effekten af forskellige behandlingsmetoder ud fra den nyeste forskning af høj kvalitet. Forskningen har vist at intensiv styrketræning af de inaktive muskler, hals- og rygmusklerne, har en smertelindrende og holdningsforbedrende effekt. Både håndvægte og træningselastikker kan anvendes til de intensive styrketræningsøvelser. Derudover har andre studier også vist at styrketræning kombineret med udstrækningsøvelser for nakke-, hals- og brystmusklerne har en øget smertelindrende effekt, sammenlignet med styrketræningen alene.

 

har du brug for behandling i fixyou?

De nationale kliniske retningslinjer har derudover også konkluderet at ledmobilisering af nakkehvirvler besidder en gavnlig effekt ud fra relevante forskningsstudier. Ledmobilisering er manuelle teknikker som er mulige for en sundhedsprofessionel terapeut at udføre. Behandlingsteknikken har til formål at genskabe normal og smertefri bevægelighed, som kan være påvirket på grund af opspænding i muskulatur, ledbånd og ledkapsel omkring det pågældende led. Behandlingen består af at ”trække” i de specifikke led via små oscillerende/svingende bevægelser.

Hvis du døjer med nakkesmerter, kan du booke tid hos vores fysioterapeut her.

Skrevet af Benjamin Hellegaard Harder, fysioterapeut i FixYou Sports Clinic