fbp

Vedligehold Motivationen ved Træning

17. juli 2018

Kender du det, at motivationen til træning godt kan knibe efter du kommer hjem fra en hård arbejdsdag? Når sofaen og Netflix kalder på dig, kan det nogen gange være en udfordring at krybe i træningstøjet og komme afsted.

Det gælder dog om at holde motivationen oppe, så det bliver nemmere at komme afsted til træningen, og herunder vil vi nævne nogle tricks du kan bruge for at holde motivationen oppe.

DYRK EN SJOV FORM FOR TRÆNING

Sørg altid for, at du synes det er sjovt at komme afsted til træning. Hvis du i en periode finder det kedeligt at træne det samme igen og igen, så find en anden måde at træne på, eller find en helt anden træningsform i den periode. Hvis du hele tiden sørger for at det er sjovt at komme afsted, har du nemmere ved at hive dig ud af døren.

planlæg

Lav et skema som du holder dig til. Lav for eksempel en vane om at du træner tirsdag, torsdag og lørdag, og overhold de aftaler med dig selv. Det kan endda være du skal skrive det ind i kalenderen, så du allerede har en aftale med dig selv som du skal overholde.

Derudover vil det være en fordel, at gøre det så nemt som muligt at komme ud af døren. Pak din taske til næste træning når du kommer hjem fra træning, i stedet for at gøre det inden du tager afsted. Så kan du bare gribe tasken og tage afsted.

gør træningen en del af din identitet

Vi er opbygget sådan, at vi hele tiden modificerer begivenheder så de passer ind i vores selvbillede. Når du begynder at gå op i træning, og læse om træning eller se dokumentarer herom, invisterer du mere tid heri, og det begynder derfor at blive en større del af din identitet. Når det sker, kan du snyde dig selv til at få mere lyst til at træne.

få en træningsmakker

En rigtig god ide er, at finde en træningsmakker. På den måde har du en forpligtelse overfor andre end dig selv, og det er derfor sværere at blive hjemme. Derudover kan en træningsmakker hjælpe dig med at presse dig under træningen, og du har en til at hjælpe dig med at få lavet de øvelser du normalt undgår.

Derudover er det super hyggeligt at træne med en ven, så det er en win-win situation.

Træn med et fast program

Når du sætter et program i gang laver du en aftale med dig selv om, at du vil følge det, og du ved allerede hvilke dage og hvor meget du skal træne.

I forbindelse med dit porogram, kan det være en fordel at lave en træningslogbog hvor du skriver om din træning. For eksempel kropsvægt, dagens program, vurdering af hvor hårdt det var, og nogle yderligere noter.

sæt nogle mål

Sæt dig et mål for, hvad du vil med din træning og evaluer løbende om du er på vej mod dit mål. Efter du ved hvad du vil opnå, skal du have dit udgangspunkt. Det kan for eksempel være at måle forskellige dele af din krop med et målebånd, tage billeder af din krop, måle fedtprocent, styrke mm.

Derefter skal du sætte en konkret dato for, hvornår du vil have nået dit mål, da du nu har noget konkret at gå efter.

Dertil er kun at sige, kom afsted og nyd din træning 🙂